Patientundervisningen i Hjerterehabiliteringen omfatter holdundervisning, individuel undervisning og undervisning af patienter og pårørende i hjertestopbehandling.
Holdundervisningen består af 6 hjertemøder med fastlagte temaer.
Undervisningsprogrammerne er tilrettelagt, så de er nemme at tilpasse patienternes forskelligartede ønsker og behov. Patienter med særlige behov får tilbud om supplerende individuel undervisning. I undervisningen benyttes forskellige AV-midler herunder film og relevante sider på internettet.
Pårørende og patienter bliver tilbudt et kursus i hjertestop. Kurset strækker sig over 3 timer og er et supplement til de fastlagte hjertemøder. Formålet med kurset er at pårørende pg patienter opnår viden om årsager til hjertestop, viden om hverdan et hjertestop konstateres samt træning i praktiske færdigheder i forbindelse med hjertestopbehandling.
Undervisningen i hjertestopbehandlingen er baseret på en række delprocedurer, og der anvendes forskellige værktøjer og dokumenter i forbindelse med gennemførelse af undervisningen i hjertestopbehandling.
![]() Praktisk øvelse |
Læs mere om undervisning i Hjerterehabiliteringen. Se også filmklip om patientundervisning.
I det daglige kliniske arbejde anvendes en række værktøjer, dokumenter og delprocedurer. Læs mere om de praktiske arbejdsredskaber anvendt i projektperioden.