[Forside] [Frem] [Tilbage] [Indhold] [Bund]


2. ARBEJDSMETODE

Kapitel 5

Patientundervisning

Sygeplejerske Lone Brunse

[se illustration]

5.1 Introduktion

Patientundervisning, defineret som systematisk formidling af viden og vejledning til patienter og pårørende, er en af hjørnestenene inden for hjerterehabilitering.

Patientundervisningen i Hjerterehabiliteringen omfatter holdundervisning, individuel undervisning og instruktion samt træning i praktiske færdigheder. I dette kapitel beskrives principperne for undervisningen, afviklingen af hjertemøderne, der er tilrettelagt som et struktureret undervisningsforløb over 6 mødegange, og den supplerende undervisning i hjertestopbehandling.

Patientundervisning

Illustration af Patientundervisning


5.2 Dokumentation

Viden udgør et vigtigt element i livsstilsinterventionen men kan ikke stå alene [se kapitel 3] (1). To sammenlignende studier om patientundervisning for hjertepatienter viser, at undervisning er essentiel med henblik på at give patienterne et kvalificeret beslutningsgrundlag og øge deres viden, men ikke tilstrækkelig til at skabe signifikante livsstilsændringer (2;3). Kvaliteten af undervisningen afhænger af planlægning og anvendelse af principper, der specielt har tilknytning til sociale læringsteorier: relevans, individualisering, feedback, forstærkning og faciliteter (4). Undervisning skal kombineres med psykosocial støtte og livsstilsintervention for at resultere i ændring af sundhedsadfærden. I den psykosociale støtte er viden om sygdommen og reaktioner herpå ligeledes en central komponent [se kapitel 9] men ikke tilstrækkelig til at forbedre den psykosociale trivsel (5).

Undersøgelser har vist, at hjertepatienter efterspørger viden om sygdom, behandlingsmuligheder og prognose (6) samt hvad de selv kan gøre for at forebygge eller forhindre forværring af sygdommen (7;8), og sundhedspersonalet har en lovmæssig forpligtelse til at informere og rådgive patienterne om disse forhold. Ifølge Lov om patienters retsstilling skal sundhedspersonalet informere patienten om hans helbredstilstand og behandlingsmuligheder, herunder forebyggelsesmuligheder og hvilke konsekvenser det har, hvis der ikke iværksættes en behandling (9).

Der er i dag konsensus om, at undervisning af patienter skal indgå som et element i den samlede efterbehandling af hjertepatienter (10-12) og risikopatienter med diabetes mellitus type 2 (T2DM) (13). Der foreligger imidlertid ikke detaljerede retningslinjer for undervisningens indhold, form og varighed.


5.3 Formål

Formålet med patientundervisningen i Hjerterehabiliteringen er dels at give patienterne en grundlæggende viden om deres sygdom, og om hvordan de kan medvirke til at forebygge eller forhindre progression af sygdommen, dels at vejlede patienterne i at mestre deres sygdom.


5.4 Arbejdsmetode

5.4.1 Principper

Patientundervisningen i Hjerterehabiliteringen er baseret på en række tværgående principper, som beskrives i det følgende.

Voksenpædagogik
Interventionen, som sigter mod at styrke patientens indlæringsevne, bygger på principperne for undervisning af voksne. Det indebærer bl.a., at patienten skal stimuleres til selv at definere sine behov og hvilken form for kundskaber, han ønsker. Indlæringsprocessen er bestemt af personens udtrykte ønsker og selv-identificerede behov (14). Undervisningen i Hjerterehabiliteringen er baseret på erfaringsudveksling mellem patienterne, hvis livssituation og erfaringer betragtes som en værdifuld ressource, og tager hensyn til den enkeltes parathed til indlæring.

Barrierer for indlæring
Det tilstræbes ved tilrettelæggelsen af undervisningsforløbet, enten på hold eller individuelt, at reducere kendte barrierer for indlæring. Før patienten kan modtage undervisning, skal eventuelle psykiske problemer afklares, patienten skal være optimalt smertebehandlet og i en fysisk tilstand, som tillader koncentration. Der tages hensyn til patienter med særlige behov, eksempelvis patienter med nedsat syn eller hørelse, og patienter, som ikke er af dansk oprindelse.

Holdundervisning
Undervisningen er primært tilrettelagt som holdundervisning. Undervisningsrækken er inspireret af et internatkursus udviklet af Hjerteforeningen til Sundhedshøjskolen DIGET (15) og videreudviklet i forhold til det integrerede program i Hjerterehabiliteringen. Herudover er der udviklet et supplerende undervisningstilbud i hjertestopbehandling.

For at skabe kontinuitet i forløbet undervises patienterne af de behandlere, de kender fra de individuelle samtaler. Det betyder, at patient, pårørende og behandler får opbygget en fortrolighed i løbet af de 6 uger. Der undervises i hold på højst 8 patienter eksklusiv eventuelle pårørende.

Det er underviserens opgave at fungere som ordstyrer og stimulere patienterne til en konstruktiv debat, hvor der gives mulighed for at stille spørgsmål og dele viden og erfaring. En patient beskriver for eksempel, hvordan han oplevede ugen efter by-pass operationen, en anden patient fortæller eventuelt, hvordan han blev varslet inden blodproppen. Det stimulerer til udveksling af tanker hos de øvrige patienter.

Med henblik på at skabe en tryg atmosfære introduceres patienterne for hinanden ved en kort præsentationsrunde, og der indgås en aftale om de normer, der skal gælde på holdet. Endvidere tydeliggør underviseren formålet med undervisningen ved at gennemgå emnerne for undervisningen for dernæst at lægge op til diskussion om forventninger. Underviseren understreger over for gruppen, at alle har tavshedspligt, og at den enkelte selv afgør, hvad der skal deles med holdet.

Der lægges vægt på, at alle skal kunne følge med. Det har vist sig, at mange patienter, som har talt med deres læge om angina pectoris gennem mange år, ikke præcist ved, hvad betegnelsen betyder. Fagsprog i undervisningen bliver derfor holdt på et minimum, men langsomt introduceres patienterne til ordvalg og forkortelser som angina pectoris, AMI, PCI osv., da patienterne før eller siden vil støde på ordene [se note].

Da holdene er tilfældigt sammensat med hensyn til alder, køn og sygdomsforløb, vil kursusindholdet ikke opleves som lige relevant af alle patienter. Underviseren søger at tilpasse de fastlagte undervisningsprogrammer til den enkelte patient og vægte budskaberne i forhold til den enkelte patients situation. Det bliver løbende vurderet, hvilke emner der egner sig bedst til en individuel samtale.

Holdeffekter: Det har betydning for holdet, at mødeprocenten er nogenlunde konstant. En høj mødeprocent virker stimulerende på både patient og underviser. Derfor opfordres patienterne til at melde afbud, hvis de er forhindret i at møde op. Det har vist sig, at denne opfordring i sig selv mindsker fraværet.

Individuel undervisning
Patienter, som ikke ønsker at deltage i holdundervisning eller skønnes at have behov for et supplement til holdundervisningen, får tilbud om individuel undervisning. Eksempelvis vil patienter i krise eller patienter med et kompliceret forløb have gavn af ekstra vejledning, eventuelt sammen med pårørende. Det samme gælder fremmedsprogede, tunghøre, psykisk ustabile patienter eller patienter, som får afbrudt kurset på grund af indlæggelse eller sygdom. Samtalen tilrettelægges ud fra patientens aktuelle situation og varetages af den relevante fagperson. Ofte vil flere faggrupper være involveret; der kan for eksempel være tale om en kombination af samtaler med fysioterapeuten og diætisten ved et forløb med vægttab.

Undervisningsmidler
I undervisningen benyttes præsentationer i PowerPoint [se note], flip-over, whiteboard-tavle og forskellige modeller af hjertet og kranspulsårerne. Diætisten benytter emballager fra madvarer og blindsmagning, så flere sanser inddrages som led i indlæringen. Hjerterehabiliteringens undervisningscomputer er koblet på Internettet, og relevante websites inddrages ved behov i undervisningssituationen [se bilag 5]. Herudover har Hjerterehabiliteringen forskellige videofilm om hjertesygdom og behandling, som den enkelte patient kan få fremvist eller låne med hjem.

Hjertemøde
Mødegang Mødetema Ansvarlig fagperson
1 Udvikling af hjerte- og karsygdom Læge/sygeplejerske
2 Psykiske reaktioner i forbindelse med
(risiko for) hjerte- og karsygdom og indlæggelse
Sygeplejerske
3 At leve med (risiko for) hjerte- og karsygdom
– herunder medicinsk behandling
Sygeplejerske
4 Hjertevenlig kost i dagligdagen Diætist
5 Fysisk aktivitet i dagligdagen Fysioterapeut
6 Livsstilsændringer – hverdag og hvad så? Sygeplejerske


5.4.2 Hjertemøder

Hjertemøderne afvikles over 6 mødegange á 1-1 1/2 times varighed. Hvert møde indledes med en kort gennemgang af dagsorden og mødeform, og patienterne orienteres om, at de frit kan stille spørgsmål i løbet af undervisningen. Til hver undervisningsgang er der udviklet et særligt undervisningsprogram [se note], som alle i behandlerteamet har kendskab til. Den enkelte fagperson er ansvarlig for udarbejdelse og udvikling af eget undervisningsmateriale.


1. hjertemøde



Udvikling af hjerte- og karsygdom






ved læge og sygeplejerske


Formål
Formålet med mødet er at give patienter og pårørende indsigt i de faktorer, der medvirker til udvikling af hjerte- og karsygdom samt relaterede risikofaktorer i overensstemmelse med anbefalingerne fra Dansk Cardiologisk Selskab.

Afvikling
Patienterne opfordres til at præsentere sig selv med navn, alder og en ganske kort beskrivelse af deres sygdomsforløb. Herefter får patienterne udleveret et navneskilt til at hæfte på tøjet. Præsentationsrunden gribes an, så hver enkelt kan sige fra. Patienterne ser hinanden for første gang, og ikke alle har været på lignende kurser før.

Lægen indleder med at beskrive den fysiologiske baggrund for udvikling af hjerte- og karsygdom og pointerer, at åreforkalkning kan forekomme universelt. Undervisningen opleves på denne måde som aktuel for alle patienter, også for dem, som endnu ikke har haft tegn på sygdom. Risikofaktorer, der er relateret til tidligere og nuværende livsstil, gennemgås og sammenholdes med, hvornår og hvorfor medicinsk behandling er gavnlig. Afslutningsvis gennemgår sygeplejersken kursusforløbet, og patienterne får udleveret en oversigt over hjertemøderne [se note] til at sætte i Hjertebogen. Patienterne informeres om det supplerende undervisningstilbud i hjertestopbehandling og opfordres til at deltage.


2. hjertemøde


Psykiske reaktioner i forbindelse med (risiko for)
hjerte- og karsygdom og indlæggelse




ved sygeplejerske

Formål
Formålet med mødet er, at patienter og pårørende får indsigt i forskellige psykiske reaktionsformer i relation til indlæggelse og hjerte- og karsygdom. Mødet giver patienter og pårørende mulighed for at udveksle erfaringer ud fra deres aktuelle ønsker og behov.

Afvikling
Sygeplejersken informerer om, at undervisningen vil omhandle følelsesmæssige reaktioner, som kan opstå i forbindelse med sygdom og indlæggelse. Det understreges, at der ikke kun er én måde at tackle situationen på, og at det ikke nødvendigvis er alle, der oplever disse følelsesmæssige reaktioner.

Begrebet krise defineres, og krisens faser gennemgås i relation til symptomer og varighed 8. Desuden inddrages angstbegrebet, da angst kan være en naturlig følge af hjertesygdom. Det være sig angst for fremtiden, angst for at lægge sig til at sove, angst for fysisk aktivitet, herunder genoptagelse af seksuallivet osv. Det er vigtigt, at patienterne forstår, at disse reaktioner er ganske normale. I undervisningen informeres om symptomer på depression samt vigtigheden i at tage disse symptomer alvorligt og søge hjælp ved behov. Der gøres opmærksom på, at pårørende ofte gennemlever de samme faser som patienten selv.

Mødet lægger op til erfaringsudveksling om, hvordan man kommer videre, hvad enten det drejer sig om stress, krise, angst eller depression. Mange patienter har et stort behov for at få sat ord på, hvordan de har oplevet forløbet, mens andre foretrækker at handle sig ud af problemerne.

Sygeplejersken justerer undervisningsindholdet i forhold til holdets sammensætning ud fra hensyn til sygdomsforløb og nuværende situation. Det er ikke alle, der har lyst til at dele følelser og tanker med de andre på holdet, og det bliver naturligvis respekteret. Hvis sygeplejersken skønner, at nogle patienter har behov for at få talt deres forløb igennem efterfølgende, får de tilbud om en individuel samtale. Ligeledes er sygeplejersken opmærksom på, at mødet kan sætte gang i tanker, som den enkelte kan have brug for at få sat ord på senere i forløbet.


3. hjertemøde


At leve med (risiko for) hjerte- og karsygdom
– herunder medicinsk behandling




ved sygeplejerske

Formål
Formålet med mødet er dels at undervise og vejlede patienterne i symptomer på deres sygdom, og at kunne handle korrekt ud fra disse symptomer, dels at gennemgå den medicinske behandling. Herudover vil udvalgte risikofaktorer blive gennemgået detaljeret.

Afvikling
I forlængelse af den teoretiske gennemgang på 1. hjertemøde underviser sygeplejersken i, hvordan den enkelte kan leve med sygdommen i hverdagen. Der undervises i symptomer som angina pectoris, åndenød, impotens og claudicatio. Hvordan skal patienten handle ud fra symptomerne? Hvornår skal han søge læge? Hvilke forholdsregler skal han tage i det daglige? Herudover sikres det, at alle kender til brugen af nitroglycerin og anden hjertemedicin med hensyn til virkning og bivirkning. I de tilfælde hvor flertallet ikke har hjertesygdom, vil hovedvægten blive lagt på risikofaktorer for udvikling af hjerte- og karsygdom. Det tilstræbes at inddrage patienternes egne risikoprofiler som eksempler. Hvornår er blodtrykket eller kolesteroltallet for højt? Hvilken rolle spiller rygning eller overvægt?


4. hjertemøde


Hjertevenlig kost i dagligdagen




ved klinisk diætist

Formål
Formålet med mødet er at give patienterne nogle redskaber til at foretage bevidste valg i indkøbssituationen. Fokus er på fedtindholdet i maden, især det “skjulte fedt” og de mættede fedtstoffer. Desuden diskuteres fødevarers smag og kvalitet samt traditioner og vaner.

Afvikling
Patienterne opfordres indledningsvis til at komme med forslag til emner ud fra aktuelle problemstillinger. Med udgangspunkt i madens fedtindhold gennemgår diætisten, hvordan man læser en varedeklaration, og forklarer forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent. Herefter gennemgår diætisten de mest almindelige fødevarer og informerer om anbefalinger for øvre fedtgrænse. Der fokuseres på fedtindhold i ost, i kød- og fiskepålæg samt forskellige kødudskæringer. De mest aktuelle lightprodukter gennemgås både med hensyn til fedt og sukkerindhold. Patienterne får udleveret materiale som hjælp til indkøb [se note] og præsenteres for ideer til hjertevenligt smørrebrød [se note]. Patienternes eventuelle afstandtagen til minarineprodukter, kontra smør og “Kærgården”, og fedtfattig ost diskuteres med udgangspunkt i blindsmagning.

Undervisningen kombinerer dias-fremvisning, dialog, blindsmagning og emballagefremvisning. Hermed inddrages så mange sanser som muligt, hvorved indlæringen styrkes. Der lægges vægt på, at patienterne får lov til at stille spørgsmål, så de kan drage paralleller til de erfaringer, de allerede har gjort med hensyn til indkøb, madlavning, overholdelse af diæt osv.


5. hjertemøde


Fysisk aktivitet i dagligdagen




ved fysioterapeut

Formål
Formålet med mødet er at sikre, at patienterne erhverver en teoretisk viden om fysisk aktivitet i relation til forebyggelse af hjertesygdom. Undervisningen skal, som den fysiske træning, tilskynde patienterne til en mere fysisk aktiv livsstil.

Afvikling
Fysioterapeuten understreger, at alle forventes at deltage i diskussionen, og at alle spørgsmål vedrørende fysisk aktivitet er relevante. Herefter gennemgås de overordnede principper for fysisk træning. Sigtet med den teoretiske gennemgang er at skabe diskussion om fysisk træning og dennes betydning for den enkelte. Der lægges vægt på, at patienternes erfaringer inddrages i undervisningen, og at patienterne får mulighed for at trække paralleller til den superviserede fysiske træning.

Til mødet får patienterne lejlighed til at sætte ord på deres oplevelse af de foregående 5 ugers fysiske træning og til at diskutere fremtidsperspektiver. Følgende spørgsmål bringes op i løbet af undervisningsgangen: Hvorfor være fysisk aktiv? Hvilke fysiske aktiviteter er nødvendige? Hvilken intensitet er tilstrækkelig? Hvordan kan fysisk aktivitet implementeres i dagligdagen? Hvordan vedligeholder man et fornuftigt fysisk aktivitetsniveau i fremtiden?


6. hjertemøde


Livsstilsændringer – hverdag og hvad så?




ved sygeplejerske

Formål
Formålet med mødet er, at den enkelte på holdet får mulighed for at evaluere forløbet og egen indsats samt får lejlighed til at opstille nye mål for livsstilsændringer og vedligeholdelse ud fra sin aktuelle situation.

Afvikling
Mødet tager udgangspunkt i patienternes egne oplevelser og overvejelser. Indledningsvis opfordres den enkelte på holdet til at sætte ord på forløbet og fortælle om iværksatte ændringer, hvorefter patienterne får lejlighed til at udveksle tanker: Bliver det svært at vedligeholde ændringerne efter kurset? Hvilke planer har den enkelte fremover? Sygeplejersken tager hensyn til, at ikke alle patienter bryder sig om at sætte ord på egen indsats. Vaner omkring fysisk aktivitet, kost og rygning vil dog for de fleste være mindre tabubelagt end emner som krise, angst og depression.

Patienterne informeres om aktiviteter i lokalområdet, og hvordan disse kan støtte den enkelte i ændringerne [se note]. Det kan være arrangementer i Hjerteforeningen, lokale tilbud om fysisk aktivitet eller rygestop, og sidst men ikke mindst, arrangementer som styrker samværet med andre mennesker. Informationerne tilpasses holdet og den enkeltes aktuelle behov.

Sluttelig informeres patienterne om deres tilknytning til Hjerterehabiliteringen det følgende år, herunder kontrol hos lægen og muligheden for individuel opfølgning hos de enkelte faggrupper i behandlerteamet.


5.4.3 Supplerende undervisningstilbud i hjertestopbehandling

Undersøgelser viser, at både hjertepatienter og deres pårørende er interesserede i at modtage undervisning i hjertestopbehandling (16). Patienter, som selv er blevet genoplivet, eller pårørende, som har været vidne til et hjertestop, er særligt interesserede i undervisningen (17). Det er dog vores erfaring, at det er de færreste pårørende, der selv opsøger undervisning i hjertestopbehandling. På landets hjerteafdelinger har man traditionelt ikke haft tilbud til pårørende om undervisning i hjertestopbehandling på trods af, at hjertepatienter har en øget risiko for at få hjertestop, og at ca. 70% af alle hjertestop sker i hjemmet (18).

I Hjerterehabiliteringen har vi udviklet et 3 timers kursus i hjertestopbehandling til patienter og pårørende som supplement til det intensive efterbehandlingsforløb. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i overensstemmelse med de internationale retningslinjer for basal genoplivning til voksne (19) samt anbefalingerne fra Hjerteforeningen (20). Det maksimale deltagerantal pr. hold er 8 personer. Undervisningen i hjertestopbehandling tilbydes til alle patienter i forbindelse med 1. hjertemøde, hvor patienter og pårørende informeres om kurset. Undervisningen varetages af sygeplejersken.

Undervisningstilbud i hjertestopbehandling
ved sygeplejerske

Formål
Formålet med kurset er, at pårørende og patienter opnår viden om årsager til hjertestop, viden om hvordan et hjertestop konstateres samt træning i praktiske færdigheder i forbindelse med hjertestopbehandling.

Afvikling
Undervisningen er enkelt opbygget og indeholder kun absolut nødvendige elementer for at sikre, at deltagerne husker det essentielle. Målet er, at deltagerne efter kurset føler sig parate til at hjælpe ved hjertestop og føler sig sikre på, at de ikke kan gøre noget galt. Deltagerne får mulighed for at træne i eget tempo. Nogle deltagere har ikke kræfter nok til at træne hjertemassage eller give kunstigt åndedræt, andre har svært ved at træne på gulvet. Der tages hensyn til den enkeltes behov i undervisningen.

Indledning (15 min.): Hver enkelt deltager opfordres til at fortælle om forventning til og begrundelse for at søge kurset. Sygeplejersken spørger den enkelte, om han har været vidne til et hjertestop, om han selv har haft hjertestop eller har hjulpet ved hjertestop; herved kan sygeplejersken tage individuelle hensyn.

Teori (40 min.): Sygeplejersken indleder med en gennemgang af kendte årsager til hjertestop. Deltagerne undervises dernæst i, hvordan et hjertestop konstateres og behandles samt hvordan og hvornår man bør alarmere. Besvimelsestilfælde, som kan ligne hjertestop, og aflåst sideleje gennemgås kort, hvorefter deltagerne præsenteres for overlevelseskæden.

Kæden består af fire led: tidlig alarmering, tidlig hjertemassage, tidlig defibrillering og tidlig avanceret hjertestopbehandling. Det sikres, at de pårørende lærer at handle i forhold til de to første led. Sygeplejersken understreger, at alle fire led i kæden skal være til stede, for at der er tale om optimal genoplivning.

OVERLEVELSESKÆDEN

Illustration af OVERLEVELSESKÆDEN


Praktiske øvelser (100 min.): De praktiske øvelser finder sted i et rummeligt lokale med plads til, at deltagerne kan øve to og to.

  • Øvelserne består af følgende
  • Konstatering af hjertestop
  • Alarmering
  • Genoplivning (kunstigt åndedræt og hjertemassage)

Sygeplejersken demonstrerer punkterne på en dukke, hvorefter deltagerne enkeltvis afprøver de demonstrerede færdigheder. Der vil altid være en dukke til rådighed for hver patient. Den trinvise gennemgang afklarer mange spørgsmål undervejs, og deltagerne lærer meget af at observere hinanden. Efter gennemgangen går deltagerne sammen to og to for at træne konstatering af hjertestop, alarmering og hjertemassage. Sygeplejersken superviserer deltagerne undervejs og sikrer sig, at alle deltagere får trænet alle punkter.

Afslutning (10 min.): Efter de praktiske øvelser er der diskussion og mulighed for at få svar på spørgsmål, som er opstået undervejs. Alle får udleveret en pjece om hjertestopbehandling (20), og sygeplejersken informerer om vigtigheden i, at deltagerne regelmæssigt repeterer de teoretiske og praktiske færdigheder.


Referencer

(1) Froelicher ES. Multifactorial Cardiac Rehabilitation: Education, Counseling and Behavioral Interventions. In: Wenger NK, Smith LK, Froelicher ES, Comoss PM, editors. Cardiac Rehabilitation. Marcel Dekker, Inc., 1999: 187-191.

(2) Godin G. The effectiveness of interventions in modifying behavioral risk factors of individuals with coronary heart disease. J Cardiopulm Rehabil 1989; 9:923-936.

(3) Cowan MJ. Cardiovascular nursing research. Annu Rev Nurs Res 1990; 8:3-33.

(4) Mullen PD, Mains DA, Velez R. A meta-analysis of controlled trials of cardiac patient education. Patient Educ Couns 1992; 19(2):143-162.

(5) Dusseldorp E, van Elderen T, Maes S, Meulman J, Kraaij V. A meta-analysis of psychoeducational programs for coronary heart disease patients. Health Psychol 1999; 18(5):506-519.

(6) Amterne, H:S, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Patienternes vurdering af landets sygehuse. Københavns Amt, 2000.

(7) Cambell N, Ritchie L, Rawles J, et all. Cardiac rehabilitation: the agenda set by post-myocardial infarction patients. Health Educ J 1994;(53):409-420.

(8) Duryee R. The efficacy of inpatient education after myocardial infarction. Heart Lung 1992; 21(3): 217-225.

(9) Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Lov nr. 482 om patienters retstilling. 1998.

(10) Hjerteforeningen, DCS. Rehabilitering af hjertepatienter – retningslinjer. Hjerteforeningen, DCS, editors. Hjerteforeningen, 1997.

(11) DCS. Akut koronart syndrom. Retningslinjer for diagnostik og behandling. Hildebrandt P, Gøtzsche CO, editors. Ugeskrift for læger. Klaringsrapport. 2001;(3):1-28.

(12) Arbejdsgruppe nedsat af SfR. Referenceprogram for behandling af patienter med akut koronart syndrom uden ledsagende ST-segmentelevation i ekg’et. København, Sekretariatet for Referenceprogrammer, SfR. 2002.

(13) Beck-Nielsen H, Henriksen JE, Hermansen K, Madsen LD, Olivarius NF, Mandrup-Poulsen TR et al. Type 2-diabetes og det metaboliske syndrom – diagnostik og behandling. 2000(6). Ugeskrift for læger.

(14) Maunsbach M. “One thing is something theoretical … quite another is practice!” Aspects of compliance and non-compliance among patients with type 2 diabetes. Institut for almen medicin, Aarhus Universitet. Ph.d. dissertation. 1997.

(15) Rødkær C, Bergfors V, Hvid U. Kursus for hjerteramte familier, 7 døgns internatkursus. Sundhedshøjskolen Diget. København, Eget forlag, 1990.

(16) Platz E, Scheatzle MD, Pepe PE, Dearwater SR. Attitudes towards CPR training and performance in family members of patients with heart disease. Resuscitation 2000; 47(3):273-280.

(17) Kliegel A, Scheinecker W, Sterz F, Eisenburger P, Holzer M, Laggner AN. The attitudes of cardiac arrest survivors and their family members towards CPR courses. Resuscitation 2000; 47(2):147-154.

(18) Hjerteforeningen. Årsberetning 2000. København: Hjerteforeningen, 2001.

(19) Handley AJ, Becker LB, Allen M, Van Drenth A, Kramer EB, Montgomery WH. Single rescuer adult basic life support. An advisory statement from the Basic Life Support Working Group of the International Liaison Committee on Resuscitation (ILCOR). Resuscitation 1997; 34(2):101-108.

(20) Hjerteforeningen. Hjertestop – din hjælp er livsvigtig. 2001.


[Forside] [Frem] [Tilbage] [Indhold] [Top]


© Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, H:S Bispebjerg Hospital